om:
Lækker håndlavet økologisk badesæbe på hampsnor.
Ginsengroden i ginsengsæben kommer fra Kongshave ginsengmarker nær Roskilde. Her dyrker Ole Have sine ginsengrødder, uden anvendelse af pesticider eller vækstfremmere. Planterne bliver håndluget, og de vokser 5 år.
Den klassiske lavendelsæben er indstøbt tørrede lavendelknopper fra Frankrig.
Vælg duft i drop-down-menuen herover.
mål:
200 gr.
materialer:
De indeholder ca. 40% økologisk olivenolie, der på grund af sine hudplejende, fugtbevarende egenskaber er en enestående olie at fremstille sæbe af. Herudover består sæben af økologisk palmeolie og økologisk kokosolie, der giver hårdhed og et højt boblende skum.
Sæberne er fremstillet efter koldprocesmetoden en enkel proces, der skåner miljø og materialer. Sæberne er tilsat urter eller æteriske olier, udvundet af planter, af blomst, stilk, bark eller rødder. Farve, struktur og effekt opnås ved tilsætning af ler, lavendelknopper, honning, bivoks, kanel, m.v. Alt sammen er hentet fra naturen. Sæberne indeholder ikke kunstige parfumer, farvestoffer eller konserveringsmidler, og har et højt indhold af naturlig glycerin, der binder fugt og forhindrer udtørring af huden.
producent:
Sæbeværkstedet ejes og drives af ægteparret Lone Sarto Pedersen og Henrik Werenberg.
Alt hvad Sæbeværkstedet producerer, er fremstillet af naturlige råvarer, og helst økologiske. Alle sæberne fremstilles ved håndkraft på eget værksted i Karlslunde. De er banderoleret og pakket på beskyttet værksted, i biologisk nedbrydelig plastfolie og genbrugspapir- og pap.
Sæbeværkstedet går ind for enkel og overskuelig produktion, som ikke belaster miljøet.
Sæbeværkstedet stiller de samme krav til sine underleverandører, som de stiller til sig selv.
|